Hvorfor er det vigtigt at sikre mod radon?
Radon er en usynlig og lugtfri radioaktiv gas, som naturligt forekommer i undergrunden. Når radon trænger ind i boliger gennem sprækker og utætheder i fundamentet, kan det udgøre en alvorlig sundhedsrisiko. Langvarig udsættelse for høje radonniveauer er bl.a. blevet kædet sammen med en øget risiko for lungekræft.
Hos Bedre Gulve er er radonsikring derfor en essentiel del af vores arbejde med støbning af betongulve med gulvvarme, da det beskytter både beboernes sundhed og boligens værdi. Vi hjælper dig gerne med radonsikring, inklusiv fugtspærre, hvis du skal have lagt et nyt gulv med gulvvarme i Nordsjælland, Storkøbenhavn, Køge eller omegn. Radonsikring er altså altid en fornuftig investering, og vi hjælper dig med at få mest mulig sikkerhed for pengene.
Sådan arbejder vi med radonsikring
Hos Bedre Gulve anbefaler vi radonsikring til alle vores kunder. Særligt i nogle egne af landet er der dog større risiko for radon, og det kan du til hver en tid finde informationer om på et radonkort.
Vi anvender radonduge under betongulvet for at sikre, at radon og andre skadelige gasser forhindres i at trænge ind i bygningen. Ovenpå denne radondug lægger vi herefter rionet, som både forstærker selve gulvstrukturen og muliggør fastgørelse af gulvvarmeslangerne. Først når vi har sikret mod radon og skabt en solid konstruktion, påbegynder vi arbejdet med støbning af betongulvet.
Vores arbejde med radonsikring er desuden også altid inklusiv fugtspærre, så du tilmed undgår, at der over tid opstår fugtproblemer i dit nye gulv.
Læs mere om:
Gulvvarme i trægulv | Gulvvarme i ældrehuse uden terrændæk
Se om du bor i et område med høj radonkoncentration
Siden 1998 har der været krav i Bygningsreglementet om, at nybyggeri skal radonsikres.
På Radonkortet herunder finder du en oversigt, hvor du kan se, om du bor i et området med høj Radonkoncentration i jorden.
I forbindelse med gulvrenovering tilbyder Bedre Gulve at radonsikre det nye gulv.
Vi udfører 2 forskellige typer radonsikringer:
- Radonsikring af eksisterende betongulv, dette udføres med en 2-lags smøremembran.
- Hvis der skal isoleres med mere end 50 mm, anvender vi en godkendt radondug/plast med limede og tapede samlinger.
Fælles for begge løsninger er, at radonsikringen klæbes til alle yder og indervægge.